Live online kursus i Present State Examination (PSE) for Psykologer den 24.-26. marts, 2025.
Vil du gerne kunne undersøge, om dine klienter opfylder de diagnostiske kriterier for depression, OCD, mani eller skizofreni? Er du i tvivl om, hvad forskellen er på en overlødig ide, en vrangforestilling og en bizar vrangforestilling? Synes du, det kan være svært at bedømme, hvornår en klients vanskeligheder har en sværhedsgrad, så det kan kaldes psykopatologi?
Hvis ja, så er dette kursus for dig!
Present State Examination (PSE) er et semistruktureret diagnostisk interview, der kan bruges til både unge og voksne. På kurset undervises i, hvad PSE er, og hvordan du bruger interviewet korrekt. Der gennemgås også et hav af diagnosekategorier og psykopatologiske symptomer, så du ved, hvad der er hvad, før du skal i gang med at bruge interviewet.
Praktisk information
Datoer for kurset: 24., 25. og 26. marts, 2025, kl. 9.00-12.30
Sted: Online (Zoom)
Pris: 3.600 kr.
Prisen er inkl. PSE-bogen, der kommer med posten før kurset.
Tilmelding: Tilmelding på tlf. 29712160 eller e-mail: psykologannsuhl@gmail.com
Deltagere: Kurset er målrettet psykologer, men læger og lignende faggrupper er også velkomne. Deltagerne på kurset er oftest psykologer, der arbejder i psykiatrien, plus psykologer i privat praksis, i kommunalt regi eller andre steder, hvor man møder klienter med psykiske lidelser og symptomer.
Underviser: Specialpsykolog i Psykiatri, Ph.d. Ann Suhl Kristensen. Jeg har mange års erfaring med at bruge PSE i den diagnostiske udredning, har undervist i PSE siden 2005 og har desuden haft fornøjelsen af at være med i en international arbejdsgruppe under WHO, der reviderer og videreudvikler PSE. Jeg er certificeret underviser i SCAN og PSE (WHO-regi). Læs evt. mere om mine faglige kvalifikationer.
Godkendelse på specialistuddannelserne: Kurset forventes forhåndsgodkendt af Dansk Psykologforening med 10 timer.