Supervision

Supervision for psykologer, læger, jordemødre, sundhedsplejersker, sygeplejersker og andre fagpersoner

  • Når du har brug for at reflektere over dit arbejde, forstå dine patienter/klienter/borgere bedre og finde nye løsninger.
  • Når du har svære sager, der påvirker dig.
  • Hvis du støder på grund i dig selv og gerne vil undersøge dine egne blinde vinkler.

Jeg tilbyder supervision for psykologer, læger, jordemødre, sundhedsplejersker, sygeplejersker og andre fagpersoner, der ønsker at reflektere over egen praksis. Jeg er autoriseret psykolog, ph.d. og Specialpsykolog i Psykiatri. Mine tidligere ansættelser, undervisningserfaring og andet CV-relevant, kan ses på Linked In. Jeg har superviseret læger, sygeplejersker og psykologer, i gruppe og individuelt, i en årrække og holder meget af den del af mit arbejde.

Mit metodiske udgangspunkt er kognitiv adfærdsterapi og compassionfokuseret terapi, men jeg benytter også metoder fra trediegenerations kognitiv terapi eller systemisk tilgang, når det er brugbart i den fælles refleksion. Vores første supervision indledes med, at vi taler om, hvilke ønsker du har for forløbet, og hvad du gerne vil have ud af supervisionen, så vi i fællesskab kan planlægge det bedst mulige supervisionsforløb for dig.

Pris

Individuel supervision: 1.200 kr. pr. time

Gruppesupervision: 1.600 pr. time