Er du angst for at føde?
Holder fødselsangst dig fra at glædes over din graviditet?
Under dette 5-ugers live online træningskursus mod fødselsangst træner du målrettet vha effektive psykologiske metoder og konkrete redskaber.
Målet er:
- At angsten for at føde kommer til at fylde mindre i tankerne, så der bliver plads til glæde og til at glæde sig
- At du kan tage hånd om angsten, så den ikke styrer dig
- At du har mindre selvkritik og bedre egenomsorg
- At du får den bedst mulige fødsel, når den tid kommer
Et træningskursus – Hvad er det?
Jeg har kaldt kurset et træningskursus for at understrege, at det først og fremmest drejer sig om at træne konkrete metoder, der hjælper mod angsten. Kurset er ikke kun undervisning, der giver dig viden om fødselsangst og viden om metoder til at bekæmpe fødselsangst. Dette kursus er kendetegnet ved, at du lærer nogle af de metoder, der virker mod fødselsangst, og når du har lært metoderne og afprøvet dem ved undervisningen, skal du træne med dem mellem undervisningsgangene. Hvis træningen skal have den størst mulige effekt på din fødselsangst, vil det kræve af dig, at du er klar på at skulle arbejde med metoderne.
Undervisningen foregår online på et hold, og du må meget gerne nøjes med at logge ind med dit fornavn. Du behøver ikke fortælle din personlige historie i gruppen. Der vil selvfølgelig være mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer under undervisningen.
Hvilke metoder lærer man på kurset?
Træningen indeholder mange af de samme effektive metoder, som jeg bruger i mine individuelle terapiforløb. På kurset guides du, step-by-step, til at træne med metoderne, og du kan løbende evaluere, hvor langt du er nået i arbejdet med angsten.
Der er ikke én psykologisk metode, der virker for alle mennesker. Derfor vil du blive præsenteret for to forskellige metoder i træningen:
- Gradueret eksponering, som er en meget effektiv behandlingsmetode mod angst fra Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) og
- Redskaber fra Compassionfokuseret Terapi (CFT), der mindsker selvkritik og gør det muligt for dig at tage omsorgsfuldt og ordentligt hånd om angsten.
Hvem er træningskurset for?
Kurset er for dig, der er gravid og angst for fødslen.
Her kan du læse mere om, hvad symptomerne på fødselsangst er, og se, om det passer på, hvordan du har det.
Hvem er træningskurset ikke for?
Kurset er ikke for dig, der kun er lidt nervøs for at føde: Hvis du ikke er angst for at føde, men nærmere lidt nervøs for det, vil jeg anbefale, at du tager på en rigtig god og helt almindelig fødselsforberedelse i stedet for dette kursus.
Hvis du har fået fødselsangst, fordi du har været igennem en voldsom fødsel tidligere, har jeg et andet forløb, der er specifikt udviklet til at hjælpe dig. Læs mere om det traumefokuserede forløb mod fødselsangst her.
Hvornår foregår kurset?
Undervisningen foregår kl. 12.00-13.30, og der lægges løbende nye datoer ud for de næste træningskurser mod fødselsangst.
Hvor afholdes kurset?
Kurset afholdes live og online med 5 undervisningsgange på Zoom. Du kan være med, uanset hvor i landet du befinder dig.
Hvem er underviseren?
Jeg hedder Ann Suhl Kristensen og er autoriseret psykolog, men har desuden en efteruddannelse som specialpsykolog i psykiatri, specialist i psykoterapi og en ph.d. Jeg har forsket i angstlidelser, behandlet angstlidelser og været med til at opstarte flere angstklinikker i psykiatrien i Region Midtjylland
Jeg har de sidste 8 år haft egen praksis, hvor jeg har specialiseret mig i de forskellige psykiske vanskeligheder, der kan opstå i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Her behandler jeg bl.a. fødselsangst og PTSD opstået efter voldsomme fødsler.
Og prisen?
Prisen for træningskurset er 2.250 kr.