Supervision for psykologer under autorisation

Supervision er vigtig for din faglige udvikling som psykolog, når den giver dig ny viden, sparring og mulighed for at reflektere over de erfaringer, du gør dig i dit praktiske arbejde som psykolog. Samtidigt skal der være plads til at tale om svære cases og sager, der påvirker dig. Vi har alle blinde pletter, som vi skal have øje på – og som vi glemmer og skal have øje på igen.

Jeg er autoriseret psykolog, ph.d. og Specialpsykolog i Psykiatri. Mine tidligere ansættelser, undervisningserfaring og andet CV-relevant kan ses på Linked In. Jeg har superviseret læger, sygeplejersker og psykologer, i gruppe og individuelt, i en årrække og holder meget af den del af mit arbejde.

Mit metodiske udgangspunkt er kognitiv adfærdsterapi og compassionfokuseret terapi. Det betyder ikke, at du behøver at arbejde kognitivt i dit virke som psykolog, men ift. supervisionen betyder det, at du vil blive opfordret til at sætte dig et læringsmål for supervisionsforløbet, at vi aftaler fra gang til gang, hvad dit “hjemmearbejde” er, og at supervisionen løbende evalueres. Jeg benytter også metoder fra trediegenerations kognitiv terapi, fx ACT, eller systemisk tilgang, når det er brugbart i den fælles refleksion. Desuden er der mulighed for supervision med fokus på diagnostisk udredning.

Pris for individuel supervision: 1.200 kr.

Hvis du mangler ekstern supervision til din autorisation, tilbyder jeg 40 timers supervision i 2-mandsgruppe for 24.000 kr. pr. supervisand.

Kontakt mig på ann@suhl.dk eller tlf. 29712160, hvis du vil høre mere eller aftale et supervisionsforløb.