Mange kvinder oplever angst under deres graviditet og barsel. Angst er både følelsen af at være bange, skræmmende tanker og ubehagelige kropslige symptomer. De kropslige symptomer kan fx være, at hjertet banker hurtigt og hårdt, at man bliver svedig, at hænderne ryster, at det er svært at trække vejret, at man bliver tør i munden, at man bliver svimmel, eller at man får prikkende og snurrende fornemmelser i kroppen.
For nogle kvinder opstår angsten under graviditeten eller efter fødslen. For andre er angsten opstået tidligere i livet, men forstærkes i denne periode, hvor man kan være særligt sårbar.
Nogle kvinder får egentlige angstlidelser, såsom generaliseret angst, panikangst, agorafobi, socialfobi, OCD eller PTSD.
En kort beskrivelse af de forskellige angstlidelser
Generaliseret angst:
Generaliseret angst er kendetegnet ved, at man bekymrer sig om mange ting og ikke kan lade være med det. Bekymringerne kan dreje sig om stort og småt. Som nybagt mor vil bekymringerne ofte komme til at dreje sig om, om ens barn kunne komme noget alvorligt til. Det er jo vigtigt for alle nybagte mødre, at deres baby er sund og tryg. Når man lider af generaliseret angst, bliver angsten overdreven og fylder meget i hverdagen. Det kan være, at man sidder ved siden af vuggen og holder øje med, om barnet trækker vejret, når det sover. Måske tør man ikke lade andre holde barnet. Måske tager man ofte barnet til lægen eller ringer tit til vagtlægen. Man er utryg ved at lade barnet kravle omkring i hjemmet. Måske tør man ikke lade andre passe barnet og kan derfor ikke starte på arbejde igen efter endt barsel.
Det er opslidende og trættende at bekymre sig hele tiden. Kroppen er i alarmberedskab. Det kan blive svært at koncentrere sig og at sove godt. Oveni ubehaget og bekymringerne oplever kvinder med generaliseret angst ofte, at deres nærmeste har svært ved at forstå og støtte dem. Det kan blive meget ensomt.
Panikangst:
Man lider af panikangst, når man har pludselige panikanfald med intens angst og stort kropsligt ubehag. Hjertet banker, det er svært at få vejret, sveden pibler frem, hænderne ryster, og man kan føle sig så svimmel, at man frygter, man er ved at falde om. For nogle gravide trigger graviditetens kropslige symptomer panikangsten og forværrer den.
Panikanfald kan komme som lyn fra en klar himmel. Det er så intenst og ubehageligt, mens det står på, at man kan blive bange for, at man er ved at dø.
Agorafobi:
Mange mennesker, der lider af panikangst, får også agorafobi. Når man har agorafobi, bliver man bange for forskellige situationer, hvor det er svært at slippe væk eller få hjælp, hvis man går i panik. Man forsøger at undgå sådanne situationer. Det kan betyde, at man undgår at være i menneskemængder, at køre i bus eller i tog, at gå i butikker eller i biograf, at opholde sig på åbne pladser eller på broer, eller at man undgår at være alene. I yderste konsekvens kan man blive isoleret i sit hjem og ikke turde bevæge sig udenfor.
Socialfobi:
Socialfobi er kendetegnet ved, at man er bange for andres kritiske opmærksomhed. Når man er meget bange for, at andre tænker noget negativt om én, er der en lang række situationer, som kan blive svære at deltage i som gravid og nybagt mor, fx fødselsforberedelse i gruppe, at skulle føde foran fremmede mennesker, at blive undersøgt af en ny jordemoder, at mødes med mødregruppen og at have sundhedsplejersken på besøg i dit hjem.
OCD:
Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er kendetegnet ved tilbagevendende tanker, indskydelser eller indre billeder, der er meget ubehagelige. Disse tvangstanker er ikke er i overensstemmelse med, hvad personen selv ønsker. Et eksempel kan være, når en nybagt mor bliver angst for, at hun kunne forgifte sit barn eller skade det på anden måde, selvom det er det sidste i verden, hun ønsker. Ofte vil man også have tvangshandlinger, som man gør for at forhindre, at det, man frygter, skal ske.
Du kan også læse om PTSD.
Under graviditet og efter fødsel har der traditionelt været mere fokus på risikoen for depression end på risikoen for angstlidelser. Det betyder desværre, at angstlidelser, der opstår i denne sårbare periode, ofte ikke opdages eller behandles. Man kan godt lide af angst uden samtidigt at have en depression.
Behandling af angst under graviditet og efter fødsel
Jeg tilbyder specialiseret behandling af angstlidelser. Behandlingsmetoden er som udgangspunkt kognitiv adfærdsterapi (KAT), i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens referenceprogram for behandling af angstlidelser, fordi effekten af kognitiv adfærdsterapi er god og meget veldokumenteret. Hvis du allerede har prøvet kognitiv adfærdsterapi uden at det mindskede angsten, vil jeg anbefale, at vi forsøger med en anden terapeutisk tilgang, fx Compassion Fokuseret Terapi (CFT).
Hvis du både lider af angst og depression, skal begge dele tages alvorligt under behandlingen. Vi tilpasser behandlingen efter, hvad du ønsker at arbejde med og har overskud til.